SøgMedlemslisteKalenderHjælp
Hej og velkommen, gæst! Log indOpret brugerprofil

Solcelledebat.dk


Skriv svar 
Threaded Mode | Linear Mode
Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
27-10-2012, 10:07 (Denne besked var sidst ændret: 27-10-2012 af 10:22 Lav.)
Besked: #1
Lav Offline

Indlæg: 171
Tilmeldt: May 2012
Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
Jeg faldt lige over denne artikkel i sidste Søndags Politikken. Måske det er derfor vi endnu ikke har hørt noget udspil fra Lidegaards side....

PS: kunne ikke finde et link til artiklen - så den kommer ubeskåret her.
-------------------

Flere partier er lunkne over for at skære i solcellestøtte
Solcelleejere skal fortsat have ret til at lade deres elmåler 'løbe baglæns', mener flere partier forud for forhandlinger om lavere støtte til solceller.
ELLEN Ø. ANDERSEN
Mens alle venter på klima- og energiminister Martin Lidegaards ® udspil til en ny og mindre lukrativ støtteordning for private solcelleanlæg, fastslår flere partier, at fremtidige ejere af private solcelleanlæg ligesom de nuværende skal have lov at sende deres overskudsstrøm ind i elnettet og hente en tilsvarende mængde ud igen, når de har brug for den.

Den såkaldte nettomålerordning betyder et indirekte tilskud til solcelleejerne på omkring 1,60 kroner per kilowatt-time (kWh), fordi de slipper for afgifter og moms og heller ikke betaler til elnettet. Det er flere gange højere end støtten til andre typer vedvarende energi.

Martin Lidegaard har beskrevet nettomålerordningen som »langtfra perfekt«, men andre partier er uenige.

»Det er en enkel og gennemskuelig ordning, og den virker. Andre modeller kan nemt blive uigennemskuelige og bureaukratiske, og det kan i sig selv påvirke udbygningen«, siger Enhedslistens energiordfører, Per Clausen.

Venstres Lars Christian Lilleholt siger, at nettomålerordningen er »en rigtig, rigtig god ordning, som vi gerne vil bevare«. Energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er også positiv. Der ser i det hele taget ikke ud til at være den store opbakning til at pille ret meget ved støtten.

»Vindmøller fik også en meget høj støtte i starten«, siger Rosenkrantz-Theil.

Omvendt mener brancheforeningen Dansk Energi, at nettomålerordningen giver en urimelig høj støtte. Foreningen peger blandt andet på, at den ikke er tidsbegrænset. Solcelleejerne kan bruge den i hele anlæggets levetid, også efter at anlægget er afskrevet.

Og ordningen ansporer ikke solcelleejerne til at bruge strøm på de tidspunkter, hvor der er mest af den. De kan hente deres overskudsstrøm fra nettet, når de vil.

»Det går helt imod den smart grid-ordning, som vi forsøger at opbygge«, siger Dansk Energis direktør, Lars Aagaard.

Prisen for solcelleanlæg er faldet kraftigt siden nytår. Sammen med støtten har det ført til et voldsomt boom. Antallet af nye anlæg i år har passeret 20.000, og branchen forventer, at det vil nå op på 30.000 inden årets udgang.

Da afgifter, bidrag til grøn energi og moms udgør over halvdelen af elprisen, betyder det et dræn i statskassen. Elafgifter ventes at indbringe staten over 12 milliarder kroner i år.

Per Clausen (Enh) anerkender, at det kan være et problem. Men han mener ikke, løsningen er at bremse op for solenergi: »Måske skal man indarbejde en eller anden form for bidrag til fællesskabet fra solcelleejerne, fordi de så slipper for alle de andre afgifter«, siger han.

Enhedslisten har sendt et udspil til de kommende forhandlinger til Klima- og Energiministeriet. Ud over at bevare nettomålerordningen lægger partiet op til, at de særlige afskrivningsregler på området skal fjernes, at solcelleejerne skal betale for at bruge elnettet, og at de får garanti for, at deres anlæg kan tjene sig ind i løbet af 10 år. Partiet ønsker, at udbygningstakten skal fortsætte.

»Det mål, ministeren har meldt ud, er alt for uambitiøst. Vi tog helt fejl af potentialet i sol, da vi lavede energiforliget«, siger Per Clausen.

Klima- og energiministeren har talt om mere end en fordobling af solenergi i 2020 i forhold til i dag. Med den nuværende udbygningstakt kan det mål nås på mindre end to år. Også Pernille Rosenkrantz-Theil antyder, at målet skal være mere ambitiøst.

Solcellebranchen mener selv, at solcellerne kan nå op på at dække 4 procent af det danske elforbrug i 2020, hvis ordningen ikke forringes. Det sker med henvisning til en rapport udarbejdet af Deloitte for fire brancheforeninger.

Ifølge rapporten vil solenergi i løbet af mindre end ti år være konkurrencedygtigt over for andre former for vedvarende energi såsom vind i forhold til at nå de danske klimamål. Branchen oplyser, at omkring 4.000 mennesker i dag er beskæftiget i solcellerelaterede job i Danmark. Det tal vil kunne fastholdes, hvis udbygningen fortsætter som nu.

Martin Lidegaard ønsker ikke at udtale sig, før han er klar med et konkret udspil.

ellen.andersen@pol.dk

Mvh Steffen
Find
Citér
27-10-2012, 10:24
Besked: #2
klr Offline

Indlæg: 1.218
Tilmeldt: May 2012
RE: Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
Ja, "problemet" er ikke nemt at løse. Måske man skulle lade være. Det er formentlig umuligt at lave en ny "ordning" uden store bivirkninger.

[Billede: sollinkdyn.gif]
Find
Citér
27-10-2012, 10:50
Besked: #3
F1240 Offline

Indlæg: 395
Tilmeldt: Apr 2012
RE: Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
Nettomålerordningen har den enormt store fordel for alle i forhold til alle de andre metoder, der har været forslået at den er ufattelig nem at administrere.

Uanset hvad de finder på, så håber jeg ikke at de drukner det i bureakrati. Det har vi sgu nok af i forvejen her i landet.
Find
Citér
27-10-2012, 12:28
Besked: #4
povlhp Offline

Indlæg: 399
Tilmeldt: Oct 2012
RE: Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
En ordning med markedspris for strøm leveret til og brugt fra elnettet vil styrke smart grid, og måske flytte forbrug. Prisen er højest når solen laver el, så det er fint.
Så jeg sælger om dagen til 50 øre, og køber min egen strøm tilbage til 25 øre om natten. Og så nul skatter i afgifter på det der svarer til egen produktion.

Det er lidt i stil med den foreslåede garantipris på alt produktion på 1,70 kr, hvor man dog betaler skatter og afgifter når det købes tilbage.

Povl H. Pedersen - Brabrand

Solutronic SP100-DK inverter
28 stk LG MonoX Black 250W (14 SW, 14 E - Az: 25 gr).
[Billede: 32214d4fxxs0.png] =  [Billede: 32214d4fxxs1.png]
Find
Citér
27-10-2012, 13:00
Besked: #5
mrvtec Offline

Indlæg: 52
Tilmeldt: Jul 2012
RE: Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
Hvor jeg dog "elsker" hvordan de bliver ved med at indoktrinere folk til at få den opfattelse at staten "støtter" folk med 1,6kr fordi man ikke skal betale skat og afgifter af den strøm man selv har produceret.
Efter et stykke tid er det sikkert blevet indkodet til den gængse opfattelse således at vi kommer til at betale afgifter af vores egen produktion.
Find
Citér
27-10-2012, 15:01
Besked: #6
Torben Offline

Indlæg: 339
Tilmeldt: Apr 2012
RE: Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
(27-10-2012 13:00)mrvtec Skrev:  Hvor jeg dog "elsker" hvordan de bliver ved med at indoktrinere folk til at få den opfattelse at staten "støtter" folk med 1,6kr fordi man ikke skal betale skat og afgifter af den strøm man selv har produceret.
Efter et stykke tid er det sikkert blevet indkodet til den gængse opfattelse således at vi kommer til at betale afgifter af vores egen produktion.

Jeg har skevet det før, men det kan ikke gentages nok.

Hvis man læser i andre fora, tyder alt på at der er en hel del der lider af kviksølvforgiftning.
De mener at det er vildt uretfærdigt at solcelle ejere, kan gemme strøm til vinter uden at betale afgifter.

Men hvad så med de folk der brugte pengene på:
Energiruder.
Efterisolere.
Varmepumpe.
4 hjulstrækker udskiftet til Lupo.

I alle tilfælde vil staten miste en masse afgifter.

Det der efter min opfattelse vil være mest rimelig, hvis der skal pilles ved ordningen.
Afskaf begræsningen på 6kWp.
Afskaf afskrivnings muligheden for private.
Indfør en trafikafgift på måske 10 øre af leveret kWh.

Inverter: Danfoss TLX PRO+ 8kW SW 3,20
Paneler: 36x ZNShine ZX195(37)MS Ga Mono/Sort 7,02 kWp
Orientering: 160 grader, 35 graders hældning
Find
Citér
27-10-2012, 16:19
Besked: #7
klr Offline

Indlæg: 1.218
Tilmeldt: May 2012
RE: Intet nyt fra Hr. Lidegaard - endnu....
- hvad med at indføre afgift på kollektiv trafik. Staten går glib af afgifter - de bruger ikke deres bil. Eller har måske ikke engang købt en bil (FYY!).

Spændende bliver det....Samfundet/politikerne har malet sig op i et hjørne.

[Billede: sollinkdyn.gif]
Find
Citér
« Next Oldest | Next Newest »
Skriv svar 


  • Vis printervenlig version
  • Send this Thread to a Friend
  • Abonnér på emne


Kontakt | SolcelleDebat | Til toppen | Tilbage til indhold | Let (Arkiv) Udseende | RSS Synkronisering

Powered By MyBB, © 2002-2022 MyBB Group.
Theme by Quacktacular Media.