Konfiguration af TLX 10K
|
22-04-2013, 21:17
Besked: #1
|
|||
|
|||
Konfiguration af TLX 10K
Hej,
Jeg har en TLX 10K som fungerer udmærket bortset fra at når man går ind i status står der at de to strenge er konfigureret i parallel. Der er IKKE monterte en bøjle på PV 1-2-3 klemmen, og jeg kan ikke se hvor i menuerne man kan sætte strengene i parallel eller individuel. Det skal bemærkes at inverteren af en eller anden grund kun har to input strenge, i modsætning til de tre der er vist i vejledningen. Jeg har så sat mine to cellegrupper op på disse to indgange. I øvrigt rapporterer inverteren nøjagtig de samme inputs på PV1 og PV2, på trods af at celle grupperne ikke er ens. Men det er jo nok fordi de er koblet parallelt op et eller andet sted inden i inverteren. Men hvordan ?! Sært! Er der nogen der har en ide om hvad der foregår? PFT Henrik Winther jensen |
|||
22-04-2013, 21:55
Besked: #2
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Hvilken SW version kører din inverter? Det er som regel altid en god idé at opdatere til seneste version (vistnok 3.41 lige nu)
Anlæg: Danfoss 6KW TLX-Pro+ | 35 x 250W Himin HG-250S mono paneler på 2 tagflader (22 samt 13 paneler). Stik syd, 15 graders hældning på taget. |
|||
23-04-2013, 07:17
Besked: #3
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Tak for svaret.
Jeg var lige ude at kigge og det ser ud til at versionen er 1.06! Så det må vist være på tide at lægge en ny version på. Jeg vender tilbage når jeg har fundet ud af hvordan. Med Venlig Hilsen Henrik Winther Jensen |
|||
23-04-2013, 08:05
Besked: #4
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Jøsses. Det må næsten være rekord i gammel software... Når man læser release-notes for inverteren, tror jeg at du bliver glad :-)
Anlæg: Danfoss 6KW TLX-Pro+ | 35 x 250W Himin HG-250S mono paneler på 2 tagflader (22 samt 13 paneler). Stik syd, 15 graders hældning på taget. |
|||
23-04-2013, 18:56
(Denne besked var sidst ændret: 23-04-2013 af 20:19 henrikw.)
Besked: #5
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Jeg har fundet ud af at man ikke umiddelbart kan opdatere versioner under 2. Så
jeg ringede til Danfoss, som fortalte mig at jeg skulle henvende mig til forhandleren. Inverteren er købt hos PVSTORE-EUROPE.com, som jeg så mailer til. Jeg er ret spændt på at høre hvad de kan stille op med en inverter der sidder i mit udhus som jeg ikke kan! Men jeg er ret glad for at jeg ikke købte en kinesisk inverter, så havde jeg nok været på herrens mark. Med Venlig Hilsen Henrik Winther Jensen |
|||
23-04-2013, 19:19
Besked: #6
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
(22-04-2013 21:17)henrikw Skrev: Hej, ved ikke med den version men på side 47 står der noget om parralle / individuel.opsætning http://www.danfoss.com/NR/rdonlyres/009E...007_01.pdf Inverter: Danfoss TLX PRO+ 6kW SW 3,16 Paneler: 24x ZNShine ZX255 Mono/Sort 6,12 kWp Orientering: 203 grader, 25 graders hældning http://www.pv-log.com/photovoltaikanlage-teglhjen |
|||
23-04-2013, 20:17
Besked: #7
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Hej Max
Du har helt ret, og så vidt jeg kan se er det installatørpassword der skal til for at man kan kan konfigurere celle forbindelserne. Så den side af sagen kan måske klares ved at min elektriker får password og sætter det op. Det ændrer dog ikke på at jeg gerne vil have opdateret software på inverteren, der kunne jo være sket et og andet siden 2010. Serienummeret ender på 0 hvilket angiveligt betyder at inverteren er bygget i 2010. I dit link er der vist en ethernet forbindelse til højre for RS-485 stikket og der står i teksten at på en TLX 10K der ikke er pro varianten er dette et "service web interface". Lige stedet at opdatere software. Uheldigvis har min TLX 10K IKKE disse ethernet stik, pladsen er bare tom. Det vil sige intet "service web interface" Det er godt nok underligt! Med Venlig Hilsen Henrik Winther Jensen |
|||
24-04-2013, 07:24
Besked: #8
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Citér:Uheldigvis har min TLX 10K IKKE disse ethernet stik, pladsen er bare tom. Så skal den nok opdateres via RS485. Dvs du skal have købt en RS485/usb adaptor Når man downloader de nye firmwares er der idag en servicepack.exe fil med der er til opdate via rs485. I tråden om logning fra ulx inverteren er der link til hvor de kan købes billigt. Jeg ville nok tage fat i danfoss support igen og spørge om det er korrekt at den kan opdateres den vej vha af et servicepassword. Evt spørge Dennis fra Danfoss herinde. http://solcelledebat.dk/member.php?actio...e&uid=1423 2010 10m2 Solvarme 2012 6.9kWp Solceller - |
|||
24-04-2013, 10:26
Besked: #9
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Hej.
Lidt historie. TLX kom på markedet I oktober 2008. På daværende tidspunkt fandtes Pro versionen (den med Web interface) ikke således var der heller ikke behov for Ethernet port på inverteren. Dette er version 1. I sommeren 2010 kom version 2 som havde et andet Comm. Board med 2 Ethernet porte og var således forberedt til den kommende Pro version med integreret web interface, Master – Follower funktionalitet o.m.a. Inverter versioner med numre 1.xx er version 1 og Inverter versioner med numre 2.xx og 3.xx er version 2. Vedr. firmware update. Du kan ikke anvende firmware versioner 2.xx eller 3.xx på en version 1 Inverter, så dem du finder som download på vores hjemmeside kan ikke anvendes på den pågældende inverter. En version 1 Inverter kan kun opdateres via en Danfoss Service partner. For at få dette udført skal du kontakte din installatør som kontakter Danfoss Hotline hvorefter dette kan sætte s i værk. Jeg er ikke sikker på at installatøren kan udføre dette. Al kommunikation med inverteren udføres via RS485 interface og service tools. Er det overhovedet nødvendigt at opdatere din version 1 TLX10? Nej, hvis du ikke oplever problemer så vil jeg ikke anbefale en opdatering. Under alle omstændigheder så vil der ikke være forskel i produktionen. 2 input strenge TLX6, 8, 10 har kun 2 indgange og to MPP trackere. TLX12.5 og 15 har 3 indgange og tre MPP trackere. Så det er fuldstændig korrekt. PV Layout. For at kunne give dig mere info er det vigtigt at vide dit eksakte layout. Panel type, antal paneler på dine 2 strenge, elektrisk forbindelse, retning(øst, vest, syd nord)og hældning hvis den er forskellig. Inverteren kan i konfigurationen sættes til Automatisk detektering af PV layout(så finder den selv ud af om det er parallelt), parallel eller individuelt, men du kan ikke tilgå denne indstilling, det kræver service password som din installatør kan rekvirere via hotline. Under alle omstændigheder så skal dit layout være ens for at køre effektivt i parallel mode. Det er mere vigtigt at sikre at dit layout er korrekt end at udføre en opdatering. |
|||
24-04-2013, 19:48
(Denne besked var sidst ændret: 24-04-2013 af 19:54 henrikw.)
Besked: #10
|
|||
|
|||
RE: Konfiguration af TLX 10K
Tak til jer alle.
Når man kaster sig ud noget helt nyt og ret kompliceret, er det fantastisk at man kan komme i direkte kontakt med folk der ved noget og har lyst til at dele. Hurra, for internettet og dem der bor der! Jeg tror jeg hopper på Dennis forslag og dropper opdateringen. Systemet er koblet op med en CLX Home og det fungerer fortrinligt. For så vidt at jeg kan få konfigureret min PV indgang rigtigt skulle alt være fryd og gammen. Min konfiguration er som følger: 84 stk FS-382 tynd-films celler på 82,5 watt hver. Disse er opdelt i 6 strenge med 14 celler i hver. Alle monteres med en 2 graders hældning mod nord! Det vil nok løfte nogen øjenbryn hist og her, men forklaringen er følgende. Mit hus har en relativ lille og svært udnyttelig sydvendt tagflade ca 20 m2. For at gøre ondt værre består denne tagflade af fine nye betontegl som jeg ikke har meget lyst til at bore huller i, hvis jeg kan slippe. Til gengæld har jeg en dejlig stor carport og et lille skur og planer om at bygge endnu et. Alle er meget velegnede til solcellemontage. Efter en del udregninger og simuleringer (hurra for internettet, igen) besluttede jeg mig for at købe rigeligt med celler (7 KW) og montere dem så jeg opnår det samme som med 6 KW monteret optimalt. 5 af de 6 strenge er nu monteret, og på en flot solskinsdag (22/4) pumper de 3,5 KW ud, når den sidste gruppe kommer på bliver det så 4,2. Dvs. overhovedet ikke 6 KW! Inden jeg nu gik helt i panik sammenlignede jeg dagsproduktionen i clx portalen med 10 lignende installationer. Et overslag viste at effektiviteten for mit anlæg var stort set den samme som for de andre. Altså ingen grund til panik. Men der er grund til eftertanke. Hvis jeg nu overvinder min modvilje mod at spolere mit fine betonteglstag, kunne jeg montere de mest effektive mono-krystallinske solceller der kan købes for penge og banke min produktion op til det maksimale. Men her falder kæden af. Med min oprindelige plan kan jeg være ligeglad med at min forvirrede inverter tror at alle strenge er monteret i parallel. Men min nye plan bestående af en ordentlig flok tynd-film celler monteret vandret, blandet med en mindre gruppe mono-krystallinske celler med en hældning på 23 grader mod syd, og altsammen monteret i parallel, er ikke en opskrift på success. Derfor vil jeg følge som Dennis forslag: At få min elektriker til at få et password fra Danfoss, og sætte inverteren til at køre hver indgang for sig og IKKE parallelt. Er der nogen kommentarer eller ideer til ovenstående? (der så småt begynder at minde om en Islandsk saga :-) P. S. Dong har heldigvis ikke nået at skifte min el-måler så den kører lystigt baglæns. Et syn jeg og alle mine gæster nyder dagligt. Hvis der er nogen der er interesseret vil jeg godt prøve at se om jeg kan få lagt en video op. Med Venlig Hilsen Henrik Winther Jensen |
|||
« Next Oldest | Next Newest »
|