[larslouis]

Hejsa.

Bare en lille spørge undersøgelse:

Hvor mange fjerne sne fra panelerne?

Personligt har jeg investeret i en skraber og fjerner det når det er muligt.

Hilsen Lars.

[bentpetersson]

Lad du bare sneen ligge. Når solen kommer frem, skrider sneen hurtigt ned af sig selv.

Ok. Du kan måske hente kr 2 for en halv times arbejde og måske en brækket arm.

[majland]

Jeg fjerner sne når der ophober sig større driver ahs til belastningen af taget. Dvs jeg fjerner primært sne indvendigt på taget af det 3 længede udhus, men når jeg så er igang taget jeg nogen gange sneen med ned af solcelle panelerne. Så får jeg det heller ikke i hovedet når jeg går ind ad døren i udhuset lige nedenfor dem.

Det er ikke ahs til produktionen, men spærene er lavet af runde rafter tilbage i 1928 og styrken er "ukendt" men det har da ligget der siden :-)

[bentpetersson]

Jo, Det kan være klogt at fjerne snebelastningen fra taget. Sneen bliver jo tungere, des mere vand den optager. Og er der ikke tale om voldsomt tøbrud, dækker forsikringen ikke, hvis spærene knækker.

Når man er i tvivl, om spærene kan holde, så er det godt at tænke på, hvordan man dimensionerer. Der foretages som regel to beregninger. En for selve belastningen og en for nedbøjningen. Og det er altid nedbøjningen, der bestemmer.

Så er man i tvivl om tagkonstruktionen "holder" eller er svækket, så kan man trække en snor fra spærtop til spærfod, , mens der er snebelastning. Ja, også uden sne.

Er nedbøjningen mere end nogle få millimeter i spær længden. så er det nemt at forstærke spærret ved at påfore ekstra træ på begge sider. Bore fx 4 huller og sætte gevindstænger ind i hullerne. Og man behøver ikke påfore i hele længden, men kan godt undlade de sidste 25 cm i begge ender, hvor spærene er samlede eller hvor man ikke kan komme til.

I dit tilfælde er det vel næppe tale om rafter, men om rundtømmer hvor barken måske sidder på endnu. Disse er som regel pænt overdimensionerede.

[majland]

(27-01-2015 09:55)bentpetersson Skrev:  I dit tilfælde er det vel næppe tale om rafter, men om rundtømmer hvor barken måske sidder på endnu. Disse er som regel pænt overdimensionerede.

Så lad os kalde det rundtømmer, men der er stadig stor forskel på tykkelsen fra den ende til den anden. Og de 100kg jeg kan belaste med lokalt giver ikke nogen mærkbart nedbøjning men det er jo også nogle helt andre kræfter hvis man har en en drive på en lille meters højde liggende i en skortende.

Men der er stadig temmeligt langt imellem spærene (~1,5meter) og der skal ikke meget til at give buler i ståltaget hvis der ligger en tung klump lokalt.

[bentpetersson]

Ja, snedriverne kan give problemer. Især med vand, når de tør, og smeltevand overstiger skotrenden inddækning. Herfra har jeg set mange vandskader på både bygning og især på indbo.
Driver i skotrenden bør altid fjernes.

Omkring lægteafstanden, så kan man også påfore spærene fx med trykimprægneret brædder i 2" tykkelse og højde svarende til fx største spærhøjde, sætte lægter imellem spærene, hvor lægterne påskrues spær med vinkelbeslag. Det kan både se pænt ud og fjerne risikoen for nedbøjningen på stålpladerne.

[dkterp]

Har også investeret i en lang kost - egentlig fordi jeg ville bruge den til at vaske solcellerne med - men kun når Vor Herre leverer vandet. Altså i regnvejr.
Bor tæt op af skoven, hvilket kan give diverse belægninger man slipper for andre steder.
Sne rydder jeg ikke, med glædes derimod over den vaskeeffekt det har når en tyk dyne tø-sne tager turen ned af panelerne. :-)

[DITB]

Kan det mon betale sig at behandle panelerne med Rain Kleer / Rain-X / ClearVue?

Altså det produkt man f.eks. bruger på forruden i bilen så man ikke behøver bruge viskerne.

Mit tag er med 45 grader hældning, og det er som om sneen kun lige kan holde fast. Tænk hvis overfladen var hydrofobisk, måske kunne sneen enten ikke sætte sig fast, eller også glider den af når vægten er stor nok?

På et 30 grader tag hjælper det nok ikke så meget.

Her i sidste uge hvor der var sne på, fjernede jeg sneen ved at cirkulere varme baglæns i systemet. Mine paneler er jo hybrid varme-el ("PV-T"), så jeg "investerede" en smule varme fra fundamentet (som er en af varmelagrene) til at opvarme fangerne nok til at sneen gled af. Hvis jeg ellers kunne måle hvornår der er sne på, kunne der sagtens være en automatisk funktion til dette formål.

Ideen er jo så at den lille investering i varme kommer hurtigt tilbage idet lyset hurtigt genererer varme og el, når sneen er væk.

For konventionelle solceller uden varmeproduktion kan dette selvfølgelig ikke lade sig gøre - og her er det jeg tænker på overfladebehandlingen med Rain Kleer eller lign.

[DerHansi]

Ja, valget er jo unægteligt noget nemmere når man bare kan tage kosten på nakken, gå ned i baghaven og "koste" af. God motion - og god fornemmelse her i den sure, solfattige periode. Men måske solen skinner i morgen ?

[bentpetersson]

Jo, solen skinnede. Det er forår og forårsstemning med inverteren, der igen begynder at brumme lystigt. I dag 19,63 kwh.