Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
|
17-09-2015, 10:13
Besked: #1
|
|||
|
|||
Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
Hej solcelledebat.dk
For ca. 3 år siden havde jeg sat mig grundigt ind i regler, teknik og muligheder ang. solcelleanlæg i forbindelse med at min far og en kollega købte solcelleanlæg. Nu har jeg selv fået mulighed for og råd til et solcelleanlæg, men jeg har ikke holdt mig ajour ift. godt/skidt på markedet. Jeg håber derfor at jeg kan få lidt råd med på vejen herfra debatten. Gerne med jeres egne erfaringer - hvad ville i have gjort anderledes eller hvad er i glade/kede af at i valgte? Jeg forventer at lave betinget købsaftale inden 1. oktober med henblik på at søge om øget tilskud for salg af el fra solceller. Mit solcelleanlæg skal være på ca. 6 kWp. Anlægget monteres på sydvendt lade med taghældning 45 °, i god højde, stort set uden skyggepåvirkninger. Anlægget skal være "pænt" med sort ramme og baggrund - evt. blåligt skær på selve cellerne. Helt sort låser mig vel fast på monokrystallinske paneler, men jeg kan også finde fine (salgs-) billeder af forholdsvist pæne og ensfarvede polykrystallinske paneler. Ifølge Tjeklisten har poly-paneler god ydelse i Danmark - men bedre end mono? Hvad synes i? Mht. inverter er vi ude i noget 3-faset, med mindst to strenge. For 3 år siden stiftede jeg bekendtskab med Danfoss TLX+, men var egentlig lidt skuffet over Danfoss' webportal og support dengang. Jeg har ikke sat mig ind i hvad der er toppen af poppen den dag i dag. Jeg vil egentlig "bare" have en inverter der tilsluttes internettet via LAN, så jeg kan tilgå data via internettet - jeg gider ikke ekstra grimme dimser som fylder og bruger strøm. Hvad kan i anbefale? Desuden er der lidt snak om HPFI type ved forskellige invertere og den kan jeg ærlig talt ikke blive helt klog på. Det lader til at Danfoss TLX kræver HPFI-relæ type B (AC/DC), mens den andre 3-fasede invertere ikke nødvendigvis kræver det. Er det korrekt forstået? Jeg er ude på at få et prismæssigt konkurrencedygtigt anlæg men ikke noget skrammel. Jeg er stødt på dette anlæg fra dansksolcelle.dk, som jeg synes er forholdsvist nydeligt, men jeg kender ikke hverken forhandler, paneler eller inverter (udover af navn) - er det noget jeg skal holde mig fra? Hvad synes i? Jeg har også mod på at købe solcelleanlæg i f.eks. Tyskland, men der er ikke rigtig nogle af linksene herindefra der virker længere og de øvrige jeg kan finde er ikke tilstrækkeligt konkurrencedygtige ift. at købe i Danmark. Har jeg overset noget? Jeg kender og kan bruge Danfoss LynxPlanner og kan sikkert også finde ud af de øvrige programmer, men jeg gider bare ikke gå igang med hver inverterproducents program før jeg har lagt mig lidt mere fast på invertervalg. Jeg vil selv montere skinner, paneler og trække kabel til inverter, men overlader selvfølgelig EL-tilslutning til installatør. Det blev da til lidt af en roman, men jeg kan også spørge på en anden måde: Hvilket anlæg ville i vælge hvis i skulle vælge et nyt anlæg i dag? På forhånd tak for jeres hjælp... |
|||
17-09-2015, 15:52
Besked: #2
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
Jeg kan gøre det kort; drop det, det kan ikke betale sig.
|
|||
17-09-2015, 16:34
Besked: #3
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
Er tilbøjelig til bare at give Flemming ret, men start med at fortælle hvordan du er kommet frem til de 6 kwp, og de tre faser?
Inverter: SMA 8000 TL-20 Paneler: 30 stk. ZNShine 255W All Black, 7,65 KwP Montering: Würth Zebra Premium All Black på sort ståltag Orientering: stik syd, 34 grader taghældning |
|||
17-09-2015, 18:12
(Denne besked var sidst ændret: 17-09-2015 af 18:13 Lars-Jacobsen.)
Besked: #4
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg | |||
17-09-2015, 18:26
Besked: #5
|
|||
|
|||
Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
Monter anlægget på øst og vest tagene, så får du spredt produktionen over hele dagen, og kan bedre selv udnytte en større det af det. 6kw er stort idag, så jeg regner med at jeres forbrug er over 13-14.000 kWh timer årligt.
Danfoss er ikke inde i billedet mere, men fronius har en god inverter som ikke skal bruge det dyre ac/dc relæ mvh. Mikael Solar-Log |
|||
17-09-2015, 19:59
Besked: #6
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
(17-09-2015 10:13)Kjeldsen Skrev: ....... Tror du skal starte med at overveje hvad din motivation er for at købe et solcelleanlæg: 1) Har du en særlig interesse for at producere din egen elektricitet? 2) Har du en særlig interesse i at reducere dit CO2 "footprint"? 3) vil du lave en fornuftig investering med opsparede penge? Hvis du er motiveret af ovenstående punkt 3, mener jeg ikke at du skal vælge et solcelleanlæg. Selv med forhøjet tilskud er det min påstand at du ikke kan få en tilbagebetalingstid på mindre end 15 år. Gør i hvert fald dig selv den tjeneste at få din investering regnet grundigt igennem inden du foretager dit valg. \ Michael 3,42kWp Sunclass SC-190-72M + SMA SB3000-TL20 Produktionsdata + forbrug for Lilleringvej 39, 8462 Harlev |
|||
17-09-2015, 20:06
(Denne besked var sidst ændret: 17-09-2015 af 20:08 Dinsol.dk.)
Besked: #7
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
(17-09-2015 15:52)FlemmingS Skrev: Jeg kan gøre det kort; drop det, det kan ikke betale sig. Min påstand det kan godt betale sig tænk fremad , tænk stort der er muligheder batteri drift osv. Søg tilskudet på de 1,02kr hvis det er muligt ,har lige pt opsat anlæg nr 2 på 7,8 kWp Nu med Tesla 3 & Nissan Leaf el-bil http://nissan-leaf.dinsol.dk/#home ----------------- Solcelle Opstart 03-03-2012 7,050 kwp. Deger Tracker 5000 n t . 8 kw 3 faset Solaredge inverter Anlæg nr 2 start okt 2015 På stativ 7,800 kWP 17 kw 3 fastet solaredge inverter neddroslet til 6 kw. |
|||
18-09-2015, 07:09
Besked: #8
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
Tak for tilbagemeldingerne.
Mine egne beregninger og brug af diverse opstøvede Excel-ark siger mig at hvis jeg investerer i et 6 kWp solcelleanlæg til ca. 60.000 kr kan det være tilbagebetalt på 8-9 år. Det synes jeg er en rimelig fornuftig forrentning. Desuden har jeg midlerne til investeringen og de bliver jo ikke til mere i banken. Andre investeringer er vel næsten mere risikofyldte. Andre forslag modtages gerne ![]() Beregnet tilbagebetalingstid er vel at mærke ved et egetforbrug på ca. 15 % som jeg mener er langt mere realistisk end 30-40% som nogle sælgere reklamerer med. Forudsætningen er at der opnås tilskud til de 1,02 kr/solgt kWh de første 10 år. Derefter bliver forrentningen selvfølgelig anderledes, men jeg tror ikke der er nogen der kan sige hvordan der afregnes til den tid. Måske vil det da være tid til udskiftning af inverter og så skal der måske overvejes en hybrid/batteriløsning - men det er alt for dyrt pt. Jeg har desuden ikke medregnet de skattemæssige fordele ved virksomhedsordningen. Et solcelleanlæg vil desuden forbedre energimærket for vores ejendom fra D til C. Ikke at vi skal sælge, men det er nu alligevel meget rart. Mht. trefaset inverter, så skal der med 6 kWp mindst to små 1-fasede invertere eller én "stor" til. Jeg foretrækker én stor, men det ligger ikke nødvendigvis fast. Den kan måske egentlig også bare være 2-faset og det må for så vidt være lige så godt. Hvis jeg tager udgangspunkt i en Fronius IG Plus 60 V-2 som der er med i det tilbud jeg oprindeligt linkede, ved i så hvad der skal til for at den bliver internettilsluttet? Er det nok med et indstikskort? |
|||
18-09-2015, 07:13
Besked: #9
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
(17-09-2015 18:26)Risskov teknik Skrev: Monter anlægget på øst og vest tagene, så får du spredt produktionen over hele dagen, og kan bedre selv udnytte en større det af det. 6kw er stort idag, så jeg regner med at jeres forbrug er over 13-14.000 kWh timer årligt. Jeg vil undgå en øst-vest-monteret løsning da der mod vest er en del store, høje træer som giver skygge. Og mod øst skal jeg se på dem fra stuehuset - og så pæne er det jo heller ikke. Måske vil der også være gener med genskin. Hvis jeg monterer på laden mod syd er der ingen der bliver generet, for der er ingen naboer de nærmeste par kilometer ![]() |
|||
19-09-2015, 10:42
Besked: #10
|
|||
|
|||
RE: Jeres forslag til nyt solcelleanlæg
(18-09-2015 07:09)Kjeldsen Skrev: Et solcelleanlæg vil desuden forbedre energimærket for vores ejendom fra D til C. Ikke at vi skal sælge, men det er nu alligevel meget rart. Solcelleanlæg tæller ikke mere med i energimærket. Slevom du sikkert kan mærke det på din pengepung 8-) /Svend 23 * 230 ZX6P, Kostal Pico 5.5 BavnagerSolar |
|||
« Next Oldest | Next Newest »
|