[Kim]

Hej Forum.

Jeg står i den situation at jeg skal have solceller , men jeg er meget i tvivl om hvilken en løsning som jeg skal vælge.

Vi bruger ca. 9500 KWh om året pga. vi har elvarme. Jeg regner med at lægge et 7 KW anlæg op som måske producerer 6 KWh om året, og så skal jeg jo kun betale for 3500 Kwh via nettoordingen.

Men kan det bedre betale sig at tilmelde sig virksomhedsordningen , jeg tænker bare at der er meget mere at se til mht. beskatning div. fradrag osv osv.

Men jeg kan selvfølgeligt godt se at man kan få skattefar til at sponsorere noget af mit anlæg , og når f.eks inverteren står at kan man også trække en ny fra. Dette kan man vel se som en form for "forsikring" da det jo gælder for driften/vedligeholdningen af anlægget.

Jeg håber meget at der er nogle som kan hjælpe mig med at stille de her forskellige ordninger op imod hinanden.

Mvh. Kim

[Abyssinier]

Har du tagflade til det kan du godt producere op til 8-9.000 kWh. hvis du f.eks. har 10 kW solceller og 6 kW inverter. Prisen bliver selvfølgelig højere (måske 30-50%) for anlægget end hvis du køber et anlæg der kan producere 6.000 kWh. Dette overvejer jeg selv da jeg bruger en del el. Bla. pga. jordvarme.

Tilmelding til nettomålerordningen er en nødvendighed for at elmåleren må tælle baglæns når man producerer el. Forbruger du mere end du producerer på årsbasis, betaler du for dette på normal vis. Dog med én årlig opgørelse og afregning.

Om du vælger virksomhedsordningen eller ej har ikke som sådan noget med nettomålerordningen at gøre. Du kan fint vælge begge dele. Dette gælder både anskaffelse og drift fremadrettet af anlægget. Her er et link hvor du kan beregne hvad der bedst kan betale sig for dig: http://revisionlimfjord.dk/online-beregning/

[klr]

Jeg skal have et anlæg nogenlunde som dit mht. produktion. Det er et 9000 kwp-anlæg. Jeg regner med at få ca. 7.700 kwh ud af det. De sidste paneler er relativt dyre - eller rettere de vil ikke give så meget i forhold til udgiften pga. begrænsningen i nettomåleordningen som af for mig ufroståelige grunde er på 6kW (i inverteren - her forudsættes, at energinet.dk får ret i den disput de pt. har med Skat). Men jeg vælger altså alligevel at sætte ekstra paneler. Dels ser det langt pænere ud i mit tilfælde - dels KAN det jo være den begrænsning sættes op eller fjernes. Derfor får jeg også en 8kW-inverter på (med begrænsning indtil videre).

Mht. økonomien tror jeg det er svært at finde eksempler på, at skema-metoden skulle være den mest fordelagtige. Jeg har ikke set nogen i hvert fald. Den eneste begrundelse for at bruge den er, at den er den nemmeste - og at man reelt ikke har noget med Skat at gøre (det sidste kan godt være et argument i det skattehelvede vi lever i)

Kort fortalt er det jo sådan, at den eneste skattefordel der er ved skema-metoden er at man kan benytte boligjobfradraget ("håndværkerfradraget"). Det forudsætter for det første, at man ikke skal bruge det til andre ting - for det andet, at man kun vil have fradrag i 1 år. Der er jo samtidig begrænset hvor meget det giver - det kan ikke engang udnbyttes fuldt ud, hvis man f.eks. er enlig, eller arbejdslønnen ikke så stor.

Regnskabsmetoden ("virksomhedsordningen") giver mulighed for fradrag af hele anlægsudgiften (godt nok over 10 år). Så bliver man til gengæld beskattet af hele ens produktion de første 20 år (60 øre pr. kwt de første 10, derefter 40 øre). Hvis ikke man har vedligholdelsesudgifter eller andet, vil der altså være 10 år hvor man bliver merbeskattet. Men vedligehold (som f.eks. en ny inverter) kan til gengæld trækkes fra i hele anlæggets levetid - og en sådan udgift skal man påregne mindst 1 gang.
Så jeg er pt. slet ikke i tvivl om, at det er regnskabsmetoden jeg skal benytte. Det er selvfølgelig langt nemmere med skemametoden - men den ene gang om året er det vel overkommeligt at udfylde ganske få felter på sin udvidede selvangivelse. God timeløn!

Det eneste aber-dabei jeg kan komme i tanker om er, hvis reglerne bliver ændrede - så man f.eks. skal beskattes af en langt højere "indtægt" - altså at de 60 øre f.eks. forhøjes til 2 kr. eller sådan noget. Men jeg tror næppe det vil ramme eksisterende anlæg. Politik er udforudsigelig! Derfor har jeg også nu lidt travlt med at få min inverter opsat og tilmeldt energinet.dk. For myndigheder er åbenbart også uforudsigelige!

Håber det hjalp lidt.

[Lav]

Fin gennemgang/vurdering

(20-05-2012 22:29)klr Skrev:  Jeg skal have et anlæg nogenlunde som dit mht. produktion. Det er et 9000 kwp-anlæg. Jeg regner med at få ca. 7.700 kwh ud af det. De sidste paneler er relativt dyre - eller rettere de vil ikke give så meget i forhold til udgiften pga. begrænsningen i nettomåleordningen som af for mig ufroståelige grunde er på 6kW (i inverteren - her forudsættes, at energinet.dk får ret i den disput de pt. har med Skat). Men jeg vælger altså alligevel at sætte ekstra paneler. Dels ser det langt pænere ud i mit tilfælde - dels KAN det jo være den begrænsning sættes op eller fjernes. Derfor får jeg også en 8kW-inverter på (med begrænsning indtil videre).

Mht. økonomien tror jeg det er svært at finde eksempler på, at skema-metoden skulle være den mest fordelagtige. Jeg har ikke set nogen i hvert fald. Den eneste begrundelse for at bruge den er, at den er den nemmeste - og at man reelt ikke har noget med Skat at gøre (det sidste kan godt være et argument i det skattehelvede vi lever i)

Kort fortalt er det jo sådan, at den eneste skattefordel der er ved skema-metoden er at man kan benytte boligjobfradraget ("håndværkerfradraget"). Det forudsætter for det første, at man ikke skal bruge det til andre ting - for det andet, at man kun vil have fradrag i 1 år. Der er jo samtidig begrænset hvor meget det giver - det kan ikke engang udnbyttes fuldt ud, hvis man f.eks. er enlig, eller arbejdslønnen ikke så stor.

Regnskabsmetoden ("virksomhedsordningen") giver mulighed for fradrag af hele anlægsudgiften (godt nok over 10 år). Så bliver man til gengæld beskattet af hele ens produktion de første 20 år (60 øre pr. kwt de første 10, derefter 40 øre). Hvis ikke man har vedligholdelsesudgifter eller andet, vil der altså være 10 år hvor man bliver merbeskattet. Men vedligehold (som f.eks. en ny inverter) kan til gengæld trækkes fra i hele anlæggets levetid - og en sådan udgift skal man påregne mindst 1 gang.
Så jeg er pt. slet ikke i tvivl om, at det er regnskabsmetoden jeg skal benytte. Det er selvfølgelig langt nemmere med skemametoden - men den ene gang om året er det vel overkommeligt at udfylde ganske få felter på sin udvidede selvangivelse. God timeløn!

Det eneste aber-dabei jeg kan komme i tanker om er, hvis reglerne bliver ændrede - så man f.eks. skal beskattes af en langt højere "indtægt" - altså at de 60 øre f.eks. forhøjes til 2 kr. eller sådan noget. Men jeg tror næppe det vil ramme eksisterende anlæg. Politik er udforudsigelig! Derfor har jeg også nu lidt travlt med at få min inverter opsat og tilmeldt energinet.dk. For myndigheder er åbenbart også uforudsigelige!

Håber det hjalp lidt.

[Kim]

Hey.

Det var en fin gennemgang , jeg tror nu også at jeg hælder til virksomheds ordningen efterhånden. Det kan være at jeg første år skal have fat i en revisor så det bliver rigtigt første gang.

Når man nu har virksomhedsordningen ...følger regnskabåret så kalenderåret eller hvordan hænger det sammen.?

Mvh. Kim

[Kim]

Man kan vel også trække udgiften til revisoren fra i skat?

Mvh. Kim

[klr]

@Kim: Ja og ja.

Men det der med revisoren...Ja, det kan selvfølgelig trækkes fra - men hvis det er mhp. selvangivelsen, så er der jo god tid til at finde ud af hvordan man gør. Mon ikke der til den tid ligger vejledninger hos Skat eller andre steder. Det er ikke svært. For "almindelige" borgere er det ikke noget problem, synes jeg. Der er jo mere sofistikerede skattemetoder, hvis man f.eks. er momsregistreret - der er det nok nødvendigt med en revisor for de fleste. Evt. kan man jo ta' en revisor første gang - så kender man jo proceduren.

[Kim]

Hey klr.

Tak for din gennemgang, jeg skal nu til at regnet på hvilken ordning der bedst kan betale sig for mig.

Jeg hælder mere over imod Virksomheds ordningen, men skal lige have regnet på det.

Jeg deltog i et informations møde hos bauhaus , hvor vi fik følgende af vide om virksomheds ordningen:

Man kan trække 25% i fradrag om året indtil anlægget når en værdi på 12300 kr.
Derefter kan man så lave en slutafregning.

Man bliver beskattet af sin egen produktion på 60 øre pr. KWh de første 10 år samt 40 øre efter 10 år.

Al den strøm som man bruger skal man så købe igen af forsyningsselskabet til normal pris , selvfølgelig er der noget af den strøm som man selv producere som man får brugt inden den bliver smidt ud på nettet.

Dette var nogenlunde det som vi fik fortalt, og de fremhævede af langt de fleste benytter sig af nettoordningen hvor " måleren løber baglæns".

Hvis nu anlægget er betalt efter 7 - 8 år, spare/ tjener man så ikke andet en de 60/ 40 øre pr. KWh ? Ihvertfald indtil at f.eks inverteren skal skiftes..og man igen har noget som man kan trække fra på skattebilletten.

Ved den anden ordning , ville jeg f.eks kunne spare ca 10-12000 om året.

Mvh. Kim

[mortenimer]

Den skematiske ordning gør at man kun skal beskattes af indtægter over 7000 kr. Det er kun det el man ikke selv forbruger der skal beskattes.

Virksomhedsordningen gør at man skal beskattes af den samlede ydelse af anlægget. Jeg ved dog ikke hvordan det så fungere med det strøm man bruger, for det må jo være en udgift, og noget man får fradrag for så. Der må nok andre på banen her.

[Lars-Jacobsen]

(25-05-2012 06:38)mortenimer Skrev:  Jeg ved dog ikke hvordan det så fungere med det strøm man bruger, for det må jo være en udgift, og noget man får fradrag for så. Der må nok andre på banen her.

Nej det er jo ikke dig og hustanden der er i virksomhedsordningen og kan trække alle dine "driftsudgifter" (konens frisør?) fra. Det er VE anlæget, og det forbruger ikke strøm.
Du ville dog kunne få fradrag for vedligeholdelsudgifter, hvis du sætter konen til at vaske, pudse og pollerer panelerne ;-)