Solpaneler uden inverter
|
18-01-2023, 23:29
Besked: #31
|
|||
|
|||
RE: Solpaneler uden inverter
(17-09-2022 13:16)Carle621 Skrev: Som det ser ud lige nu, ville det være en fordel at koble solcellerne til elnettet og sælge overskuddet, specielt selvfølgelig om sommeren hvor jeg ikke har bruge for gulvvarmen. Jeg har fundet denne tråd, netop fordi det for mig giver mening med ø-drift til opvarmning af vand. Jeg er helt med på at man ved en høj el-pris kan sælge den strøm man ikke selv bruger. Men hvordan med udgiften til en Inverter, tilslutning til elnettet, samt udsigten til at skulle skifte den ca. hvert 10 år? Bliver forskellen ikke hurtigt spist af afskrivninger, afgifter, moms og tariffer...? Vi har en varmepumpe, der opvarmer en stor beholder til ca. 55 grader, da den også indeholder en tank til varmt vand. Vi har også 60 vaccum-solvarmerør på taget, som giver tilskud til tanken i sommerhalvåret. Tanken bruges også til vores vandbaseret gulvarme. Det store problem er jo den høje temperatur, hvor vores varmepumpe ikke er specielt effektiv. Gulvvarmen kræver jo ikke så høj en fremløbstemperatur. Desværre har jeg ikke rigtig fundet den rigtige løsning på det varme vand da der skal være cirkulation på dette. Jeg har dog kig på MetroTherm's Microbooster, som vil kunne udnytte en lavere tanktemperatur til at lave forbrugsvand. Min interesse for brug af solceller er primært som en øst/vest opsætning forbundet "direkte" til tanken, så man kunne få tilskud morgen/aften om sommeren og i vinterhalvåret, hvor solvarmerørene ikke er effektive (også på grund af den høje temperatur i tanken). |
|||
19-01-2023, 07:42
Besked: #32
|
|||
|
|||
RE: Solpaneler uden inverter
Tænker ikke den løsning er økonomisk gangbar. Hvis du i forvejen har solvarme, så kender du ydelseskurven og at der ikke er meget at hente i de 3 vintermåneder. Det er der heller ikke med solceller, så du får ikke meget boost og tilskud nu her i januar.
Kombinationen giver dog mening hvis ikke elprisen er høj og man sælger strømmen billigt, eller hvis ikke man kan lagrer strømmen på nettet. For så kan du jo gemme overskuddet som varme. Der er helt sikkert flere beregninger du kan finde på nettet med hvad/hvor meget der kan lagres, og tilbagebetalingstiden med forskellige systemer og forudsætninger. Der var bla en artikel i ing.dk for ikke så længe siden med en der havde et par palletanke i kælderen. |
|||
19-01-2023, 16:18
Besked: #33
|
|||
|
|||
RE: Solpaneler uden inverter
Det er dyrt at få din VP til at holde en konstant temperatur på 55 grader. Ved denne temperatur er COP typisk 3 eller derunder, hvor den ved 35 grader kan komme op på 4,5 eller mere.
Har du overvejet at bruge en gennemstrømningsvandvarmer, for det ville jo ellers have været ideelt med 35 grader ind, men hvis du har mange tappesteder er det måske ikke realistisk? Boosteren er selvfølgelig en mulighed, men voldsom dyr. Jeg kan næsten forstå at din tank ikke har mulighed for 230V tilslutning så den mulighed er vel også udelukket (det kræver i øvrigt også “lagdeling” i tanken). Hvis man kunne opsætte en ekstra varmtvandsbeholder med to elpatroner, kunne man tilslutte 230V ac til den ene og dc solcellerne til den anden, men jeg er ikke bekendt med at de findes på markedet. Styringsmæssigt er det heller ikke helt enkelt. Så måske er den enkleste løsning at installere en ny varmtvandsbeholder og varme dit brugsvand op fra 35 til 55 grader med direkte el, og så glemme alt om solcelletilskudsstrøm, beklager :-( |
|||
21-01-2023, 20:50
Besked: #34
|
|||
|
|||
RE: Solpaneler uden inverter
(19-01-2023 16:18)Carle621 Skrev: Så måske er den enkleste løsning at installere en ny varmtvandsbeholder og varme dit brugsvand op fra 35 til 55 grader med direkte el, og så glemme alt om solcelletilskudsstrøm, beklager :-( Tak, denne løsning havde vi indtil i sommers, da den begyndte at blive utæt og slå fra. Jeg havde håbet på at vi kunne finde en bedre løsning. Vores VP service mand, sagde at levetiden på den vil blive nedsat, hvis den skal køre meget for at holde en høj temperatur, så noget er jeg nød til at gøre. Kwh forbruget har ellers være lavere, men det nytter jo ikke hvis man skal skifte varmepumpe regelmæssigt. Men med hensyn til solceller, så er jeg nok tilbage til at producere et overskud jeg kan sælge om sommeren, og så gemme pengene i banken til om vinteren... måske med et mindre batteri så vi kan bruge lidt mere selv over et døgn. |
|||
« Next Oldest | Next Newest »
|