Solcellepaneler fuget sammen til tæt lag
|
04-03-2022, 12:53
Besked: #1
|
|||
|
|||
Solcellepaneler fuget sammen til tæt lag
Jeg har et solcelleanlæg fra 2012, hvor der på tredje år kører en retssag, da taget er blevet utæt pga. forkert montering. Sagen er fra firmaet appelleret til landsretten nu, efter at byretten har givet medhold i, at der er konstruktionsfejl.
Sagsbehandlingen tager for lang tid og mit tag lider pga. utætheden. Derfor overvejer jeg om man som en billig løsning kunne fuge mellemrummene mellem panelerne for derved at få et tæt lag oven på taget. Jeg skal vide: Kan alm. solcellepaneler af god kvalitet (Grundfos) tåle at blive brugt som sammenhængende vandtæt lag med lukkede mellemrum? Kan der være problemer ifm. varmeudvidelse af panelerne? Kan panelerne tåle at man går på dem ifm. fugning? Taget har lav hældning og det er principielt muligt at gå på det. Jeg glæder mig til at høre fra jer |
|||
04-03-2022, 20:39
Besked: #2
|
|||
|
|||
RE: Solcellepaneler fuget sammen til tæt lag
Umiddelbart er der da vist ikke noget at sige til taget er blevet utæt. Det er - som byretten er kommet frem til, monteret forkert. Et hurtigt blik på dette ene billede afslører tagskruer i bunden af tagpladebølgen. Så ved man da det giver problemer med tætheden.
Nå men til evt. midlertidig afhjælpning ved at fuge solcellerne så der ikke er så mange “huller” hvor vandet kan trænge ind, men kun de få nederst og tættest på tagrenden lyder som en indlysende ide som er værd at forsøge, for at minimere følgeskaderne. Men med en verserende retsag, kan du sikker juridisk pådrage dig et “ansvar” så leverandøren kryber udenom, nu hvor du selv har “pillet”. Også selv om det er gjort med gode intentioner, og ikke ond vilje. Så rådfør dig lige med din advokat. Rent teknisk vil det sikkert virke, så længe der er er tale om en alm. elastisk (silikone)fuge. Her ville jeg nok også lige prøve at forhøre mig hos et prof. fugefirma om deres faglige mening, inden du forfølger ideen videre. |
|||
« Next Oldest | Next Newest »
|